Bluepack har vind i sejlene med CSR
1. september 2016

Bluepack har vind i sejlene med CSR

“Vi er medlemmer af UN Global Compact og som leverandør arbejder vi efter en særlig Code of Conduct, som betyder at vi også skal kunne redegøre for arbejdsforholdene hos vore udenlandske samarbejdspartnere. De er jo som led i værdikæden, med til at tegne helhedsbilledet af vores virksomhed. Det er værdier som vores kunder sætter pris på.”

 Adm. dir. Poul Strandmark, Bluepack                  

Vores løsninger holder på alle måder
Servicefilosofien hos Bluepack A/S er helt enkel: Dialogen er helt central – i kombination med åbenhed, troværdighed, viden, rådgivning og uddannelse.
Vi er samtidig helt kompromisløse, når det gælder kvalitet. For det har vores kunder brug for, at vi er. Kunderne har brug for emballageløsninger, der matcher de krav, de selv bliver stillet over for fra egne kunder og myndigheder.

Et spørgsmål om kvalitet
Kvalitet er også et spørgsmål om sikkerhed. For eksempel for de fødevare- og medicinalvirksomheder, der skal leve op til nogle ekstremt skrappe krav til kvalitet. For den vognmand, der skal transportere store mængder af byggematerialer. Eller for den håndværker, der skal modtage og arbejde med materialerne.
Alle har de brug for, at vi ved, hvad vi har med at gøre – og at vores løsninger holder på alle måder. Også når de bliver testet af myndigheder og andre eksterne aktører. Det er også derfor vi i dag er ISO 9001 certificerede – så har vi papir på det.

Corporate Social Responsibility
Hos Bluepack A/S er CSR en naturlig del af hverdagen – og i vores måde at agere på i forhold til vores omverden. Vi vurderer aktivt vores leverandører og den måde de fremstiller produkterne på.
Vores holdninger og værdisæt gør vi gerne synlige over for vores samarbejdspartnere og opfordrer dem til at tage tankerne til sig. Det gælder især i Indien, hvor vi investerer i forskellige støtteprogrammer – bl.a. i samarbejde med Udenrigsministeriets repræsentanter i det enkelte område.

Aktiv miljøprofil
Med en veldefineret profil på CSR-området (bl.a. arbejdsmiljø og socialt engagement) er det kun naturligt, at Bluepack A/S har en aktiv miljøprofil, som vi alle bidrager til i det daglige.
Alle medarbejderne sorterer deres affald med folie, pap, papir og jern som de største mængder. Sorteringen giver os mulighed for at levere affald med en meget høj genbrugsværdi. Det betyder, at vi – modsat mange andre virksomheder – ikke skal betale for at aflevere vores affald. Samtidig har vi etableret solcelleanlæg på taget af vores hovedkvarter, så vi er 100 procent selvforsynende med strøm.

 

Din indkøbskurv er tom.

Tilbage til butik